Serviceoversigt
Her finder du et overblik over de forskellige spirituelle rådgivnings- og healingsessioner, jeg tilbyder.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge, så kontakt mig gerne til en uforpligtende snak. Kontakt mig her
Clairvoyant rådgivning
Til dig, der ønsker klarhed og indsigt i dine muligheder og udfordringer.
Reikihealing og spirituel healing
Til dig, der ønsker balance i krop og sind.
Personligt udviklingsforløb
Til dig, der ønsker at gå i dybden med en personlig udfordring. Forløbet skræddersyes, så det passer til dig og dine ønsker.
Clairvoyant rådgivning
I clairvoyant rådgivning formidles budskaber fra den åndelige verden/universet. Målet er at skabe klarhed og indsigt, som kan bruges i din personlige udvikling.
Nedenfor kan du se, hvad jeg tilbyder og læse mere om, hvad clairvoyance er:
Hvad er clairvoyance?
Clairvoyance betyder at “se klart” – altså klarsyn på dansk. Begrebet dækker også over klarhørelse, klarlugt, klarsmag, klarføling og klarviden.
Mine forcer er i klarfølingen og klarsynet. Det betyder, at jeg bliver præsenteret for en masse følelser og får budskaber vist i billeder. Det er de følelser og budskaber, jeg videreformidler til dig. Indimellem oplever jeg også klarsmag. Det er knap så behageligt med de “sure opstød”, men de indeholder også vigtig viden.
Hvordan kan clairvoyance hjælpe mig?
Clairvoyance kan bruges til:
- Personlig vejledning og guidning
- Støtte i forbindelse med vigtige livsvalg
- Spirituel udvikling
- Healing og energiarbejde
Afhængigt af dine ønsker til sessionen, kan vi målrette samtalen til det emne, du ønsker hjælp til. Du kan læse mere om, hvordan der kan arbejdes videre med et emne i afsnittet om ”Personligt udviklingsforløb”
OBS: Jeg udfører ikke afdøde-kontakt, da jeg ikke er uddannet medium, men ”kun” clairvoyant rådgiver.
Hvordan foregår sessionen?
Fysisk session: Vi sidder over for hinanden og jeg “tuner” ind på dig. Jeg videreformidler alle de budskaber, jeg modtager. Nogle skal forstås konkret, mens andre er metaforer. Når jeg ikke “modtager” flere budskaber, drøfter vi det, der er kommet frem og du får mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Det er bedst, hvis du undervejs undlader at be- eller afkræfte det, der kommer frem. På den måde kan jeg formidle det reneste budskab fra den åndelige verden, uden at min hjerne har fortolket det først.
Online session: Jeg sender dig et link til Zoom eller Teams og sessionen gennemføres der. Det er vigtigt, at jeg kan se og høre dig undervejs, så jeg ved, at jeg er tunet ind på den rigtige person. Dernæst foregår det ligesom den fysiske session. Det vil sige, at jeg videreformidler alle de budskaber, jeg får ind. Bagefter får du mulighed for at stille uddybende spørgsmål og vi drøfter alle de budskaber, der er kommet frem. Det er bedst, hvis du undervejs undlader at be- eller afkræfte det, der kommer frem. På den måde kan jeg formidle det reneste budskab fra den åndelige verden, uden at min hjerne har fortolket det først.
Etiske standarder: Jeg er uddannet inden for de etiske standarder, som også var gældende i Clairvoyanceforeningen, da den eksisterede. Det betyder, at jeg ikke tuner ind på:
- Sygdom, død og ulykke
- 3. person dvs. personer i din familie og omgangskreds
Clairvoyance 1:1 – fysisk (60 min.)
I denne session sidder vi fysisk overfor hinanden. Vi starter med at lande og komme til stede i rummet.
Efter introduktionen videregiver jeg de budskaber, der kommer fra den åndelige verden. Der er tid til, at jeg kan nå rundt om mange emner, eller du kan vælge, at jeg går i dybden med ét enkelt emne.
Nogle klienter oplever, at den fysiske session skaber et mere intenst og fortroligt rum, hvor det føles nemmere at give slip på følelserne.
Andre oplever, at det er nemmere at have en dialog om de budskaber, der kommer frem.

Pris: 700 kr.
Clairvoyance 1:1 – online (60 min.)
I denne session ser vi hinanden via en skærm. Fordelen er, at du kan sidde et sted, hvor du føler dig tryg og godt tilpas.
Efter introduktionen, tuner jeg ind på dig, og går i gang med at videreformidle budskaberne fra den åndelige verden. Der er tid til, at jeg kan nå rundt om mange emner, eller du kan vælge, at jeg går i dybden med ét enkelt emne.
Nogle klienter føler, at det er nemmere at mødes online, da det også sparrer tid. Det er op til dig at vælge, hvad der tiltaler dig bedst. Kvaliteten er den samme uanset, om det er en online eller fysisk session.

Pris: 700 kr.
Clairvoyance 1:1 – online (30 min.)
I denne session ser vi hinanden via en skærm. Fordelen er, at du kan sidde et sted, hvor du føler dig tryg og godt tilpas.
Efter introduktionen, tuner jeg ind på dig, og går i gang med at videreformidle budskaberne fra den åndelige verden.
Der vil kun være tid til at gå i dybden med et enkelt emne. Det skal du have valgt på forhånd.

Pris: 400 kr.
Reikihealing
Reiki arbejder med krop, sind og ånd som helhed. Reiki handler ikke om at “fikse” noget, men om at skabe et rum, hvor kroppen og sindet får mulighed for at finde tilbage til sin naturlige balance. Det handler ikke kun om at fjerne symptomer, men om at skabe dyb indre balance og kontakt til ens livsformål.
Hvad er reikihealing og spirituel healing?
Reikihealing er en japansk form for energihealing, der bygger på idéen om, at der findes en universel livsenergi – kaldet Reiki – som strømmer igennem alt levende.
Rei betyder “universel” og Ki betyder “livsenergi” – tilsammen Reiki.
Når denne energi er i balance, oplever vi fysisk og psykisk velvære. Men hvis energien blokeres eller forstyrres, kan det føre til sygdom, stress eller følelsesmæssige ubalancer.
Spirituel healing er en healingsform, hvor jeg som healer er i semi-trance. Det betyder, at energien kan blive meget kraftig. I forlængelse af healingen kommer jeg med clairvoyante budskaber til dig, som klient.
Hvordan kan reiki hjælpe mig?
Reikihealing kan hjælpe på mange niveauer; fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og spirituelt. Det er en blid, men dybdegående metode, der opleves som en katalysator for indre ro og balance. Mange beskriver det som en oplevelse af dyb ro og fornyet energi efter en behandling.
Reikihealing sigter mod at:
- Genoprette balancen i kroppens energifelt
- Støtte kroppens naturlige helingsprocesser
- Skabe ro, balance og mental klarhed
- Lindre stress, angst og søvnproblemer
Fysisk balance
Reiki stimulerer kroppens naturlige evne til at hele sig selv.
Det kan fx være ved at:
- Lindre smerter og spændinger, fx hovedpine, rygsmerter eller muskelømhed
- Fremme bedre søvn og afslapning
- Reducere gener i forbindelse med kroniske lidelser
- Understøtte biologiske healingsprocesser, som er igangsat af andre behandlingsmetoder
- Hjælpe kroppen med at komme sig efter operation, medicinsk behandling eller skader
Mental og følelsesmæssig balance
Reiki arbejder med energiflowet i kroppen og kan:
- Reducere stress, angst og uro
- Skabe mental klarhed og fokus
- Lindre depression og løsne op for følelsesmæssige blokeringer
- Give en følelse af indre fred og stabilitet
Spirituel og personlig udvikling
Reiki er også en vej til dybere selvforståelse og spirituel vækst:
- Øger bevidsthed om egne behov og følelser
- Styrker intuitionen og kontakten til ens indre
- Hjælper med at give slip på gamle mønstre og traumer
- Skaber en følelse af forbundethed med noget større
Komplementær behandling
Reiki kan bruges som et supplement til traditionel vestlig medicin:
- Det er ikke-invasivt og har ingen bivirkninger
- Kan støtte kemoterapi, fysioterapi eller psykologisk behandling
Hvis du er interesseret i at læse mere om, hvad reikihealing kan bidrage til, kan du klikke på disse links:
- Kræftens Bekæmpelse, “Healing og kræft“, 2019
- Cancer Research UK, “Reiki and cancer“, 2022
- National Center for Biotechnology Information, “Effect of Reiki Therapy on Pain and Anxiety in Adults: An In-Depth Literature Review of Randomized Trials with Effect Size Calculations“, 2014
Hvordan foregår behandlingen?
Behandlingen foregår ved, at du som klient ligger fuldt påklædt på en briks med et tæppe eller lagen over dig. Mens jeg healer, placerer jeg hænderne blidt forskellige steder på eller over din krop.
Jeg kanaliserer reikienergien igennem hænderne og videre til dig.
Nedenfor kan du se, hvilke behandlinger jeg tilbyder.
Reikihealing (60 min.)
Denne behandling skaber ro og balance. Healingen vil både være fysisk og psykisk. Vi kommer hele vejen rundt, og der er tid til at give særlig opmærksomhed til områder, der kalder på healing.

Pris: 600 kr.
Fjernhealing (30 min.)
Denne behandling sker på afstand. Du opholder dig et roligt og fredfyldt sted, hvor du har mulighed for at sidde eller ligge behageligt og undgår at blive forstyrret af andre. Jeg healer dig på distancen. Vi er i telefonisk kontakt før og efter behandlingen.

Pris: 300 kr.
Reikihealing med clairvoyant rådgivning (75-90 min.)
Denne behandling kombinerer reikihealing, spirituel healing og clairvoyance. Her får du det bedste fra to verdener. Foruden den fysiske og psykiske healing, kommer jeg med clairvoyante budskaber til dig undervejs i healingen.

Pris: 850 kr.
Personligt udviklingsforløb
Et personligt udviklingsforløb er et tilbud til dig, der gerne vil arbejde videre med et af de emner, der er kommet frem under en clairvoyance- eller healingsession.
Hvad er et personligt udviklingsforløb?
Et udviklingsforløb er et tilbud til dig, der gerne vil arbejde videre med et af de emner, der er kommet frem under en clairvoyance- eller healingsession. Det kan fx være i relation til personlig udvikling, fysisk og mental trivsel, job og karriere, work-life-balance eller familierelationer og venskaber mv.
Udviklingsforløbet tager afsæt i din situation og vi fokuserer på dine ønsker og drømme for fremtiden.
Jeg udarbejder et skræddersyet forløb til dig, som vi arbejder med over 4-5 sessioner.
Forløbet kan bestå af clairvoyance, reikihealing, personlige meditationer, coaching mm. Jeg kombinerer forskellige metoder afhængigt af dine behov.
Der kan imellem hver session være små øvelser, der skal laves derhjemme. Det kan fx være guidede meditationer, refleksionsøvelser mv. Dette aftaler vi fra gang til gang.
Hvordan kan udviklingsforløbet hjælpe mig?
Vi vil arbejde med et konkret drømmescenarie, hvor vi i fællesskab finder de veje, der er bedst for dig.
Når målet er klart, er det nemmere at nå sine drømme. Derfor bruger jeg meget tid på at tale med dig om, hvad du ønsker dybt inde i dit hjerte. Nogle gange kan vejen derind være lang og føles ufremkommelig, men tillid og tålmodig gør, at vi når derind. Jeg er ved din side hele vejen og sørger for at rejsen føles tryg.
Derfra kan vi lægge en plan for, hvordan du når hen til det, du drømmer om og kan begynde at tage de første skridt. Jeg følger dig, så længe du ønsker det.
Hvordan foregår sessionen?
Forud for den første session har vi en telefonsamtale, hvor vi drøfter det overordnede emne og afstemmer forventningerne til forløbet.
Den første session handler om dine ønsker og drømme. Her får du mulighed for at sætte ord på alt det, du drømmer om. Samtalen kan også dreje sig om, hvilke barrierer du – bevidst eller ubevidst – har sat op.
Indholdet i de efterfølgende sessioner planlægger jeg efter aftale med dig, så vi kan nå derhen, hvor du gerne vil være.
Sessionerne starter altid med en opfølgning på, hvordan det er gået siden sidst. Hvad er lykkes og hvad har været svært? Har der været nogle aha-oplevelser undervejs? Derefter kan der være fokus på healing, meditation, clairvoyance mv.
Til den sidste session samler vi op på forløbet. Hvad var drømmescenariet? Hvilke steps har du taget undervejs? Og hvor er du nu? Vi drøfter også, hvad de næste skridt er på din vej, så du kan fortsætte den gode udvikling.
Personligt udviklingsforløb (75-90 min./session)

Pris: 850 kr./session
